Følg os
Som introudktion til tekstanalytisk metode anvendt indenfor humaniora og samfundsvidenskaberne vil vi først se på hvordan naturvidenskaberne, nærmere bestemt kemien, arbejder kvalitativt og kvantitativt.
Inden for naturvidenskaberne er kvalitativ og kvantitativ metode to veldefinerede og ofte gensidigt kompletterende analytiske tilgange. I den kvantitative tilgang interesserer man sig for "hvor meget", altså mængden af et stof og/eller den koncentration hvori stoffet optræder. Derfor supplerer den kvantitative tilgang sig ofte med forskellige hjælpeteknikker hvormed forskellige stoffer kan skilles (separeres) fra hinanden. Dette er af afgørende betydning da udtalelser om kvantitet bygger på den forudsætning, at det undersøgte har samme identitet.
Den kvalitative kemiske analyse går netop ud på at nå frem til ensartethed hvor der kun er én kvalitet, altså én ren, ublandet identitet, til stede. Kravet om ensartethed er som regel ikke opfyldt ved starten af analysearbejdet, men et resultat der opnås gennem forskellige former for adskillelser af det undersøgte.
For begge typer analyse gælder at information om identitet, mængde og koncentration skal anvendes med respekt for hvad der faktisk er konstateret hhv. målt. Bliver der fx ikke fundet udsivning af mineralsk olie i den østlige del af en byggegrund betyder dette jo ikke nødvendigvis at der ikke er forekomster i den vestlige del.
Og nu over til kvalitativ og kvantitativ metode i humaniora og samfundsvidenskaberne.
Begge videnskabsgrene analyserer tekster, dog ofte med forskelligt fokus: Inden for sprogvidenskaben er det sproget selv der er undersøgelsesobjektet, medens den samfundsvidenskabelige analytiker bruger sproglig kvalitativ analyse som et redskab til at opnå indsigt i hvordan forskellige dele af samfundet fungerer. En anden pointe er værd at tydeliggøre: Nogle fag, fx. retorikken, interesserer sig traditionelt mest for den enkelte, konkrete kommunikative situation, fx hvad der gør en bestemt tale mere eller mindre vellykket. Andre fag er ikke uinteresserede i den konkrete situation, men håber måske i højere grad at kunne generalisere sine konklusioner a la "samfundets institutioner fungerer bedst når sådan og sådan". Hvis vi overfører vores forureningseksempel fra før vil den naturvidenskabelige analytiker bruge en kombination af faglig indsigt, korrekt undersøgelsesdesign og statistiske teknikker til at slutte fra et vist antal punktnedslag til en samlet konklusion om "byggegrundens tilstand".
Nogle humanistiske analyser går ud på at fastslå forfatterskabet til en bestemt tekst, andre har fokus på at finde de karakteristiske forskelle mellem forskellige forfatterskaber og/eller litterære perioder. Nogle samfundsvidenskabelige undersøgelser interesserer sig på hvad der tales om, fx hvad der regnes for dydigt hhv. forkasteligt og atter andre for hvad der måske helt ignoreres i den offentlige debat.
Uanset hvilke typer undersøgelsesspørgsmål der danner udgangspunkt for den konkrete analyse vil brugeren opnå store tidsbesparelser ved hjælp af WordMaps QDA.
Brug knappen nedenfor for at oprette en WordMaps QDA konto eller klik her for at læse mere om det.